Hvis Mayun-øen forbliver en fungerende base trods luftangreb, vil det tvinge det internationale samfund ud i en mere aggressiv fase. En modstandsdygtig logistik betyder, at de nuværende præcisionstruf ikke løser problemet. Det vil sandsynligvis føre til, at man skifter taktik fra målrettede luftangreb til mere omfattende operationer. Det kunne betyde øget brug af flådeblokader eller endda forsøg på at neutralisere infrastrukturen direkte fra søsiden.
Man vil se en eskalering i den militære tilstedeværelse i Det Røde Hav. Det er ikke længere nok blot at beskytte handelsflåder med defensive systemer. Hvis Houthierne kan opbygge deres lagre og forsvarsværker hurtigere, end de kan nedkæmpes, opstår der et strategisk dilemma. Det internationale samfund skal overveje, om de vil gå ind i en længerevarende udmattelseskrig.
Dette vil også lægge pres på diplomatiet. Når de militære midler ikke giver de hurtige resultater, som mange politiske beslutningstagere håber på, stiger frustrationen. Det kan føre til mere usikkerhed om, hvorvidt militær magt overhovedet kan kontrollere situationen, eller om man er tvunget til at acceptere en ny og permanent ustabil normaltilstand i regionen.
