Problemet bunder i det, man kalder "dual-use"-teknologi. En robotarm eller en laser, der kan fange et stykke dødt metal i kredsløb, kan præcis samme dag deaktivere en fungerende spionsatellit. Det skaber en dyb mistillid mellem stormagterne.
Juridisk set er rummet i dag reguleret af Outer Space Treaty, som forbyder masseødelæggelsesvåben. Men reglerne er uklare omkring konventionelle midler, der kan ødelægge satellitter. Hvis lande ikke kan blive enige om, hvad der er legitim oprydning, og hvad der er fjendtlig handling, risikerer vi, at enhver teknisk manøvre i rummet bliver læst som en trussel. Det kan udløse en sikkerhedspolitisk spiral.
Geopolitisk betyder det, at samarbejde kræver ekstrem gennemsigtighed. Man skal kunne bevise, at man ikke har skjulte hensigter. Det kan kræve internationale inspektioner eller fælles overvågning af oprydningsmissioner. Uden klare regler for, hvem der må røre hvad, ender vi i et situation, hvor frygten for angreb bremser de nødvendige teknologiske fremskridt, der skal holde vores kredsløb brugbare for fremtiden.
