At skelne mellem strategiske investeringer og strandet kapital kræver en grundig analyse af fremtidige markedsbehov og regulatoriske tendenser. En strategisk investering i infrastruktur er karakteriseret ved at skabe fundamentet for fremtidig vækst og samfundsmæssig værdi, selvom afkastet først realiseres over en meget lang tidshorisont.
Stranded kapital opstår derimod, når aktiver mister deres værdi eller bliver økonomisk urentable før deres tekniske levetid er udløbet. Dette sker ofte på grund af teknologisk disruptering eller nye miljøkrav, der gør eksisterende løsninger forældede. For at spotte risikoen tidligt bør man undersøge, om investeringen understøtter de langsigtede mål inden for den grønne omstilling og de relevante regulatoriske rammer.
Man kan derfor bruge indikatorer som politiske politiske retningslinjer, prisudviklingen på alternative teknologier og de forventede vedligeholdelsesomkostninger. Hvis en investering er sårbar over for pludselige lovændringer eller hurtige teknologiske skift, øges risikoen for, at den ender som strandet kapital i stedet for en strategisk aktivpost.
