Det kan være svært at skelne mellem ADHD paralysis og almindelig procrastination, da begge tilstande indebærer, at man ikke kommer i gang med sine opgaver. Ved almindelig procrastination handler det ofte om at vælge kortsigtet belønning frem for langsigtede mål, typisk fordi opgaven føles kedelig eller uinteressant.
ADHD paralysis er derimod en neurobiologisk tilstand, hvor hjernen bliver fuldstændig overvældet af mængden af stimuli eller kompleksiteten i en opgave. Det føles ikke som et bevidst valg om at vente, men snarere som om man er fysisk eller mentalt lammet. Selvom man har en stærk lyst til at starte, kan man ikke finde den mentale motor til at eksekvere handlingen.
Kort sagt: Procrastination er ofte et valg om at undgå ubehag, mens ADHD paralysis er en handlingslammelse forårsaget af sensorisk eller kognitiv overbelastning. Ved ADHD paralysis følger ofte en intens følelse af skyld og frustration, fordi man ønsker at handle, men ikke kan kontrollere impulsen til at komme i gang.
