Det kroniske stressniveau, som mange med ADHD og autisme oplever i et neurotypisk samfund, påvirker kroppen gennem det såkaldte allostatiske belastningssystem. Når man konstant skal bruge ekstra energi på at navigere i sociale normer eller håndtere sensorisk overstimulering, aktiveres kroppens stressrespons vedvarende. Dette fører til en overproduktion af stresshormoner som kortisol og adrenalin; hvilket over tid kan skade kroppens biologiske systemer.
Denne konstante aktivering kan føre til kronisk inflammation i kroppen; hvilket er en kendt risikofaktor for udvikling af hjerte-kar-sygdomme og metaboliske lidelser. Den vedvarende stress påvirker også det autonome nervesystem og kan svække immunforsvaret, hvilket gør kroppen mere sårbar over for sygdomme. For voksne med neurodivergens betyder den konstante tilpasning til en verden, der ikke er indrettet til deres behov, at kroppen aldrig når at restituere fuldt ud. Denne biologiske slidtage øger dermed risikoen for alvorlige helbredsproblemer, som direkte kan påvirke den forventede levealder.
