Klimamodeller er ikke perfekte, men de anses for at være robuste værktøjer til projektion af fremtidige klimascenarier. Videnskabsfolk har bemærket metodiske fejl i kritikken af modellerne og bruger systematiske evalueringer til at vurdere deres præcision. Selvom nogle modeller kæmper med at repræsentere den nøjagtige hastighed og tekstur af opvarmningen på grund af manglende data, giver de stadig værdifulde indsigter i potentielle klimascenarier.
Modellerne er dog begrænset i deres præcision. De kan give unøjagtige resultater vedrørende fortidige, nuværende eller fremtidige klimaer, hvilket ses tydeligst når man sammenligner modelresultater med faktiske observationer. Videnskabsfolk har udført perfekte modeltests, hvor modellerne blev brugt til at projicere et referenceklima og derefter genskabt med små justeringer af startbetingelserne for at teste deres pålidelighed.
