Aktiv Velfærdsstaten
En essentiel reform handler om at styrke de nationale velfærdssystemers robusthed. Økonomiske chok, uforudsete eller følge af streng inflation, rammer dårligst dem med lav økonomisk buffer. For at modvirke dette skal Eurozonen etablere mere harmoniserede, doch nationale, transfermekanismer. Dette betyder øjeblikkelig og målrettet indførelse af inflationsindeksering på minimumsløn og basale sociale ydelser. Det sikrer, at husholdninger ikke rammes uforholdsmæssigt af stigninger i energipriser eller fødevarepriser.
Finanspolitiske Koordinering og Beskatning
Flere medlemsstater skal implementere mere aggressive og progressive finanspolitiske tiltag. En øget progressiv indkomstskat og en mere effektiv beskatning af formue og udbytte vil skabe nødvendige indtægtskilder til at subsidiere de mest udsatte grupper. Økonomisk stabilitet må ikke defineres udelukkende som nul inflation; den skal inkludere social stabilitet og reduktion af ulighed, et såkaldt socioøkonomisk mandat for centralbanker og regeringer.
Arbejdsmarkedets Justering
Vi skal se strukturelle ændringer i arbejdsmarkedet. Det kræver reformer, der kombinerer fleksibilitet for arbejdsgiverne med øget tryghed for medarbejderne. Indførelse af universelle beskæftigelsesgarantier og subsidier til virksomheder, der ansætter fra lavindkomstsegmentet, dæmper risici forbundet med strukturel arbejdsløshed. Dette skaber mere dynamiske økonomiske bevægelser, som gav reel gevinst for de nederste indkomstkvartiler.
