USA's tilgang til Ecuador er delt. Den primære del af pakken fokuserer på sikkerhed og politiarbejde. Det handler om træning af politi, efterretningsvirksomhed og grænsekontrol. Formålet er at ramme de kriminelle netværk direkte og gøre gaderne sikrere her og nu.
Men det er ikke kun kugler og våben. Der er også en civil komponent. Hjælpen rækker ind i de fattigste områder. Den sigter mod at skabe alternativer for unge, der ellers ville vælge banderne. Det sker gennem programmer, der skal styrke lokale skoler og skabe småjobs. Hvis en ung person ser en vej til et ordentligt liv uden for banderne, falder rekrutteringen. Det er den langsigtede strategi.
Alligevel er der en ubalance. De militære midler er de mest synlige og de hurtigste at indsætte. De sociale programmer tager år om at virke. Derfor ser vi en kombination: en hurtig, hård indsats mod volden og et langsomt, blødere forsøg på at løse de dybere problemer. Succesen afhænger af, om de økonomiske tiltag overhovedet når frem til de mest isolerede kvarterer.
