Økonomiske uligheder og lønstrukturer
En væsentlig forbedring kræver en mere gennemtænkt lønsstruktur for lærere i Frankrig. I kontrast til modeller som den skotske eller de nordiske lærervæsentlige kørselstider, ser vi i Frankrig stadig store karriere- og regional forskelle. Det er afgørende, at lønjusteringer er direkte knyttet til fagsamtale, kompetenceudvikling og uddannelsesniveau, ikke blot anciennitet. Det skal handle om at belønne specialisering, for eksempel inden for STEM eller sproguddannelse, med markante karriereaccelerationstrapper.
Videre er reduktion af den administrative tidsbelastning nødvendig. Mange lærere bruger uforholdsmæssigt meget tid på bureaukrati i stedet for pædagogisk arbejde. Reformen bør omfatte automatiserede rutinesystemer og en stærkere sammensmeltning af den administrative ledelse under Rektoraterne, for at undgå fragmenterede forvaltningsopgaver, der dræner lærernes faglige energi.
Styrket professionelt autonomi og ledelse
Lærerens faglige autonomi skal genoprettes gennem decentralisering af pædagogiske beslutninger. Den nuværende tendens er en stærk centralstyring af det nationale pensum, hvilket indskrænker lærerens mulighed for at tilpasse undervisningen til de specifikke elever. Man skal flytte magten fra central administrative organer til skolerådet og den fagligt kvalificerede lærerkorps.
En mere moderne indførelse af den 'Lycée' model, hvor de erfarne undervisere har mere indflydelse på undervisningens indhold og vurderingsmetoder, lignende det, man ser i visse tyske *Referendars*-ordninger, kunne være relevant. Desuden er det afgørende at opgradere statusset for lærere med Ph.D.-grad; de skal ikke kun være undervisere, men anerkendte forskere i pædagogik. Dette styrker den videnskabelige grund bag undervisningen.
