Problemet er, at bankerne ofte praktiserer overholdelse ud over lovens bogstav. Dette fænomen kaldes 'overcompliance'. Selvom FN og EU formelt tillader salg af medicin til Iran, nægter de globale pengeinstitutter ofte at røre pengene. De frygter bøder fra amerikanske myndigheder (OFAC), hvis en transaktion ved en fejl rammer en sanktioneret enhed.
For at løse dette kræves der mere end blot juridiske undtagelser. Det kræver konkrete mekanismer. Et eksempel er INSTEX, en betalingskanal designet til at omgå de finansielle barrierer, selvom dens effektivitet har været omdiskuteret. For at det skal virke i praksis, skal der etableres sikre 'kanaler' til betaling, som internationale banker kan bruge uden at risikere deres eksistens.
Desuden er der brug for klarere retningslinjer fra de regulatoriske myndigheder. Når bankrådgivere sidder med en transaktion til lægemidler, skal de kunne se sort på hvidt, at de ikke bryder loven. Uden denne juridiske sikkerhed vil de private banker fortsætte med at blokere alt. Der skal skabes mekanismer, hvor humanitære organisationer kan garantere, at midlerne ikke ender hos de iranske revolutionsgarden (IRGC), men udelukkende går til civile behov.
