Det er et komplekst spørgsmål, der kræver, at vi ser på balancen mellem vedligeholdelse og lokal ressourceknaphed. I Rajasthan er støv og aflejringer fra sandstorme en konstant udfordring for effektiviteten af fotovoltaiske systemer (PV). Hvis panelerne er beskidte, falder deres energiudbytte mærkbart, hvilket gør de store solparker mindre rentable.
Rengøringen kræver vand. I de mest kritiske områder trækkes dette vand ofte op fra grundvandsmagasiner via dybe boringer. Når man pumper vand op for at vaske paneler, fjerner man vand, der ellers kunne have opretholdt det naturlige grundvandspejl eller været brugt til landbrug. Hvis udtaget overstiger den naturlige gendannelse via monsunregn, falder grundvandsstanden. Det er en direkte konsekvens, vi ser i de tørkeramte distrikter.
Dog ser vi også en teknologisk modvægt. Mange moderne anlæg implementerer nu tør-rengøringsteknologier eller robotter, der bruger trykluft i stedet for vand. Ved at skifte til disse metoder mindskes presset på de lokale akviferer markant. Det handler altså ikke kun om mængden af vand, men om hvilken metode man vælger til vedligeholdelsen i de mest sårbare zoner.
