For at sikre, at de grønne energiinvesteringer når de indiske bønder, skal man ændre på de økonomiske incitamenter. Det er ikke nok at bygge store solcelleparker i ørkenen, hvis strømmen kun løber direkte i de store industricentre. Vi har brug for lokale mikronet, såsom decentraliserede solcelledrevne systemer, der fungerer uafhængigt af det overordnede nationale elnet.
Reguleringen skal kræve, at en fastsat procentdel af produktionen fra store vedvarende energiprojekter (RE) reserveres til lokale landbrugskooperativer til en fastsat lav pris. Man kan med fordel bruge 'feed-in tariffs', hvor bønder får en højere pris for deres overskydende strøm, hvis de kobler sig direkte på det lokale net. Dette opmuntrer til småskala produktion på selve jorden.
Desuden skal de statslige elvirksomheder (DISCOMs) reformeres. Lige nu kæmper de med gæld, hvilket gør dem modvillige over for nye aftaler med små landbrugere. Ved at introducere målrettede subsidier og garanterede afregningspriser for landbrugs-mikronet, kan man sikre, at teknologien lander i hænderne på dem, der dyrker jorden, snarere end kun hos de tunge industrier.
