Skiftet fra de tidligere BPS-regler (Basic Payment Scheme) til de nuværende SFI-ordninger (Særlige Tilskud til Grøn Omstilling) medfører en markant ændring i hverdagen for mange mindre landbrug. Hvor BPS primært handlede om flade arealtilskud, kræver SFI-ordningerne specifikke, dokumenterbare miljøtiltag. Det betyder, at landmanden skal agere både landmand og administrator på samme tid.
For de mindre brug, der ikke har ansat administrative medarbejdere, rammer kompleksiteten hårdt. De øgede krav til dokumentation og de mange digitale ansøgningsprocesser sluger timer, som ellers skulle bruges i marken eller stalden. Det skaber et økonomisk pres, da omkostningerne til rådgivning stiger, mens de faktiske tilskud kan være sværeere at navigere i.
Vi ser en tendens til, at de små enheder presses ud af sektoren. Når de administrative byrder vokser, øges incitamentet til sammenlægning med større bedrifter for at opnå stordriftsfordele. Resultatet er en centralisering, hvor de små, lokale landbrug forsvinder til fordel for større, mere strømlinede enheder. Det ændrer ikke bare erhvervets struktur, men påvirker også de lokale samfund og bosætningsmønstre i landdistrikterne.
