Skiftet fra det gamle Common Agricultural Policy (CAP) system til Environmental Land Management (ELM) ændrer spillereglerne for britiske landmænd fundamentalt. Hvor man før fik penge bare for at eje landbrugsjord, skal man nu levere konkrete resultater for naturen. Det skaber en balancegang. På den ene side prioriterer systemet biodiversitet og jordbundssundhed, hvilket på sigt kan gøre jorden mere modstandsdygtig over for ekstremt vejr som tørke eller oversvømmelser.
På den anden side er der en reel bekymring for, om mængden af dyrkede afgrøder falder. Hvis for mange hektarer omlægges til natur eller urørt skov, kan den lokale fødevareproduktion falde. Det kan gøre landet mere afhængigt af import fra EU eller andre handelspartnere. Det er ikke et spørgsmål om, at landbruget stopper, men om hvordan det prioriterer.
Nøglen ligger i at kombinere produktion med naturpleje. Landmænd, der formår at optimere deres udbytte pr. hektar, mens de samtidig opfylder kravene i SFI (Sustainable Farming Incentive), vil stå stærkest. Den langsigtede sikkerhed afhænger af, at vi ikke ofrer kalorieproduktionen fuldstændigt i jagten på grønne certifikater, men i stedet skaber et landbrug, der kan modstå fremtidens klimaudfordringer gennem sundere jord.
