For at løse dette skal myndighederne flytte fokus fra blot at overvåge temperaturer til at regulere bygningsmæssige egenskaber. En effektiv metode er at opdatere de eksisterende bygningsreglementer, herunder Building Regulations, så de inkluderer specifikke krav til termisk masse og naturlig ventilation. Ved at gøre kravene til byggeteknisk klimasikring til en del af de tekniske standarder fremfor en del af lejeaftalen, undgår man direkte juridiske konflikter med de eksisterende kontrakter. Det handler om bygningens fysiske rammer, ikke om lejeres adfærd eller de specifikke vilkår i en lejekontrakt.
Særligt socialt boligbyggeri lider ofte under 'varmeø-effekten' i tætte byområder. Her kan man med fordel indføre standarder for 'passive cooling' teknikker, såsom strategisk placerede vinduer eller reflekterende overflader på tage (cool roofs). Ved at indbygge disse løsninger i de nationale tekniske retningslinjer, sikrer man, at boligerne er naturligt køligere. Man kan også anvende termisk indeklimaforskning, som for eksempel studier af termisk inerti, til at fastsætte præcise grænseværdier for, hvor meget en bolig må stige i temperatur under en hedebølge. På den måde bliver sikkerhed mod varme en teknisk minimumsstandard fremfor en individuel rettighed, der skal forhandles hver gang.
