Det hele handler i høj grad om penge og efterspørgsel på globale råvarer. Den primære drivkraft er udvidelsen af oliepalmeplantager, som fodrer en enorm global industri til brug i alt fra chokolade til kosmetik. Landbrugsjord er en værdifuld ressource, og for mange virksomheder er det billigere at rydde eksisterende skov end at opdyrke brakjord.
Her opstår det store problem: metoden. For at rydde enorme arealer hurtigt og billigt benytter man kontrolleret afbrænding. Problemet er, at meget af jorden på Borneo består af tørvemos (peatlands). Når man brænder over tørvejorden, fortsætter ilden under overfladen i ugevis, selvom det regner. Det skaber en ekstrem røgudvikling, der er fyldt med partikler og CO2, hvilket lammer nabolandene med smog.
Politiske beslutninger spiller også en rolle. Lokale regeringer har historisk set givet koncessioner til store selskaber for at skabe vækst og eksportindtægter. Selvom der findes lovgivning mod afbrænding, gør manglen på kontrol og korruption på lokalt niveau det svært at håndhæve reglerne. Resultatet er en direkte sammenhæng mellem den globale handel med palmeolie og den tykke, giftige røg, der lægger sig over regionen.
