Kina forsøger at løse denne konflikt gennem en geografisk omfordeling af sin digitale infrastruktur. De flytter de mest strømtunge datacentre væk fra de tætbefolkede kystområder og ud i de vestlige provinser, hvor klimaet er køligere. Det betyder, at man i højere grad kan bruge naturlig køling fra den kølige luft i stedet for enorme mængder vand til fordampningskøling.
Denne strategi kaldes ofte for 'East-to-West Computing Resource Transfer'. Ved at placere serverne i områder med masser af vind- og solenergi, reducerer man presset på det nationale elnet. Samtidig mindsker man behovet for at pumpe grundvand op til køleprocesser i vandknappe områder. Man implementerer også teknologier som lukkede kredsløb til køling, hvor vandet genbruges kontinuerligt i stedet for at fordampe og forsvinde ud i atmosfæren.
Lokale myndigheder stiller nu strengere krav til de virksomheder, der bygger anlæggene. Det gælder især kravene til vandforbrug per terabyte data. Hvis et datacenter placeres nær sårbare økosystemer, kræver lovgivningen, at anlægget ikke ændrer det lokale mikroklima eller udtørrer lokale vandløb. Det er en balancegang mellem teknologisk vækst og fysisk overlevelse for naturen.
