Når temperaturerne stiger i de britiske storbyer, rammer varmen ikke alle ens. Der findes en tydelig sammenhæng mellem postnumre og evnen til at holde hjemmet køligt. Folk i fattigere bydele bor ofte i ældre, dårligt isolerede lejligheder, der fungerer som ovne i de varme måneder. Her mangler de midlerne til at købe aircondition eller blot dække udgiften til strømmen til en ventilator.
Denne ulighed slår direkte igennem i sundhedsvæsenet. Varmebølger rammer de mest sårbare hårdest; de ældre, de kronisk syge og lavindkomstgrupperne har flere indlæggelser og dødsfald til følge. Det skaber en dyb social uretfærdighed, fordi dem med de færreste penge bærer den største fysiske byrde af klimaforandringerne.
Boligforholdene spiller en hovedrolle. Mens velhavende områder ofte har mere grønt og bedre klimasikrede huse, er de tætpakkede betonbyggerier i byerne ofte beliggende i varmeøer. Her reflekteres varmen fra asfalten, mens køligheden udebliver. Det er ikke bare et spørgsmål om komfort, men om en fundamental ulighed i retten til et sundt livsmiljø.
