Vi har i årtier kigget efter WIMPs (svagt veksvirkende massive partikler) i enorme detektorer dybt under jorden. Vi har dog ramt en mur. De mest sandsynlige masseområder for WIMPs er nu så grundigt gennemsøgt, at hvis de findes her, er de langt svagere, end de fleste modeller forudsagde. Det samme gælder axioner. Eksperimenter som ADMX har indsnævret søgefeltet markant, men vi leder stadig i de helt tynde lag af det mulige massespektrum.
Det efterlader et stort tomrum. Mange forskere skifter nu fokus mod mørke fotoner eller partikler, der kun interagerer via gravitation eller ekstremt svage kræfter. Vi har måske brugt for lang tid på at lede efter det 'nemmeste' svar.
Der er også fænomener, som vi ikke har undersøgt systematisk. Tænk på mørke sektorer, hvor mørk stof måske interagerer med sig selv gennem egne kræfter, uafhængigt af vores verden. Vi kigger primært efter partikler, der kan 'snakke' med normalt stof, men universet behøver ikke at følge vores logik. Det er her, de næste store opdagelser sandsynligvis venter, i de områder hvor vi endnu ikke har sat vores detektorer op.
