Hvilke specifikke bølgelængder i kunstigt lys, såsom det blå lys kontra det varme lys, udgør den største risiko for melatoninproduktionen?
Det er det blå lys, der udgør den største trussel mod din nattesøvn. Lys med korte bølgelængder, som vi kender det fra skærme og LED-pærer, sender signaler direkte til hjernen om, at det er dag. Når dine øjne fanger disse blå nuancer, stopper koglekirtlen øjeblikkeligt med at frigive melatonin, som er det hormon, der gør dig døsig.
Paryvigt er det lyset fra smartphones, tablets og computere, der skaber problemer om aftenen. Det kølige, blåhvide lys efterligner dagslyset så effektivt, at din krop bliver narret. Det holder din vågenhed kunstigt oppe, selvom du egentlig burde være ved at falde i søvn. Du mærker måske, at du føler dig frisk, selvom klokken er blevet mange.Omvendt er varmt lys, som man ser i stearinlys eller lamper med ravfarvede pærer, langt mindre forstyrrende. Det indeholder færre blå bølgelængder og lader derfor din naturlige melatoninproduktion køre videre i fred. Hvis du vil sove bedre, bør du skifte de skarpe, hvide lyskilder ud med varmere alternativer, når mørket falder på. Det er en simpel ændring, der har en direkte effekt på din biologiske rytme.
