Når vi taler om at finde liv på Enceladus, leder vi primært efter de fundamentale byggesten. Det betyder komplekse organiske molekyler som aminosyrer, som danner proteiner, og kulbrinter. Vi kigger også efter energi-kilder som metan eller brint, der kan drive kemiske processer i de mørke have under isen.
Der er dog to forskellige måder at se det på. Nogle forskere mener, at vi skal finde tegn på direkte metabolisk aktivitet, såsom specifikke kemiske ubalancer, der kun kan skabes af levende organismer. De ser efter de kemiske spor efter livets processer. Andre eksperter påpeger dog, at Enceladus allerede har vist tegn på organiske forbindelser via Cassini-sonden. Her argumenteres der for, at tilstedeværelsen af de rigtige ingredienser er et stærkt indicium, selvom vi ikke har set selve livsprocessen endnu.
Vi må dog antage, at vores definition af liv er baseret på den kemi, vi kender fra Jorden. Hvis liv på Enceladus følger en helt anden kemisk logik, kan vi risikere at overse det. Det er derfor en balancegang mellem at lede efter de kendte byggesten og være åben for det helt ukendte. Fund af komplekse molekyler er et skridt på vejen, men det er ikke et endeligt bevis i sig selv.
