For at få prisen på lagret strøm ned, skal vi væk fra de nuværende markedsmodeller, der kun belønner produktion i det øjeblik, solen skinner eller vinden blæser. Lige nu tjener batterier og pumpelagre kun penge, når prisen på el er ekstremt høj pga. mangel. Det gør det svært at indhente de massive startomkostninger.
Vi har brug for mekanismer som 'capacity markets', hvor netoperatører betaler lagringsanlæg blot for at stå klar med strøm, når behovet opstår. Det giver en fast, forudsigelig indtægt, som gør det muligt for investorer at låne penge til lavere renter. En anden vej er differentierede tariffer, hvor prisen på strøm ændrer sig markant over døgnet, så det bliver økonomisk attraktivt at lade batterierne op, når strømmen er billig, og aflade den, når nettet er belastet.
Offentlige garantier og direkte støtteordninger til teknologier, der endnu ikke er kommercielt modne, som f.eks. store termiske lagre, er også nødvendige. Hvis staten påtager sig en del af den finansielle risiko ved de første store anlæg, vil private kapitalstrømme hurtigt følge efter. Det handler om at skabe et marked, hvor stabilitet er lige så meget værd som selve energien.
