Tadej Pogačars succes med at mestre alt fra klassikere til Grand Tours udfordrer den traditionelle opdeling mellem specialister og all-roundere. Hvis tendensen mod mere alsidige ryttere fortsætter, vil holdstrategier sandsynligvis skifte fokus fra skarpt definerede roller til mere fleksible taktiske opsætninger.
I dag planlægger hold ofte efter specifikke mål, hvor de har en sprinter til flade etapet eller en klatrer til bjergene. Med inspiration fra Pogačar kan vi se en fremtid, hvor hold vælger ryttere, der kan dække flere terræntyper. Dette gør det muligt for holdet at være farligt gennem hele løbet, da de ikke kun er afhængige af én specifik type angreb.
Dette skift vil kræve en ny form for taktisk intelligens fra sportsdirektørerne. Strategierne vil i højere grad handle om at udnytte rytterens evne til at skifte gear, fra positionering i klassikere til kontrol af bjergetaper. Selvom specialisering stadig har en plads, vil Pogačars dominans bevise, at den ultimative styrke ligger i alsidigheden, hvilket tvinger konkurrenterne til at tænke i bredere og mere dynamiske baner.