For at forstå, hvornår den amerikanske statsgæld kan føre til hyperinflation, skal man kigge på forholdet mellem statens gæld og landets evne til at generere indkomst. Da USA udsteder sin egen valuta, dollar, er risikoen for et totalt mislighold af gælden mindre end i lande uden egen valuta. Dog er der mekanismer, der spiller en afgørende rolle.
For det første er det vigtigt at overvåge centralbanken, Federal Reserve. Hvis centralbanken bliver tvunget til at finansiere statens underskud ved at printe enorme mængder penge, stiger pengemængden hurtigt, hvilket kan presse inflationen op. For det andet spiller dollarens status som verdens reservevaluta en central rolle. Så længe andre lande har brug for dollars til handel, er der en konstant efterspørgsel, som hjælper med at stabilisere værdien.
Man skal også holde øje med det effektive skattetryk og landets realvækst. Hvis gælden vokser hurtigere end økonomiens samlede produktion, bliver gælden sværere at servicere. En kombination af ekstrem pengepres, faldende tillid til dollaren og en svækket produktivitet er de primære indikatorer på, at man nærmer sig en kritisk grænse for hyperinflation.
