Fænomenet negativ læring opstår, når effektiviteten ikke forbedres, men tværtimod falder, hvilket fører til højere enhedsomkostninger. Flere komplekse faktorer spiller ind i denne paradoksale proces.
Regulering er en væsentlig drivkraft. Øgede krav til miljøhensyn, sikkerhed og omfattende dokumentation kræver mere administrativt arbejde og specialiseret arbejdskraft. Selvom teknologien bliver mere avanceret, skal virksomheder bruge betydeligt flere ressourcer og penge på at overholde de stadig mere komplekse lovgivningsmæssige rammer.
Logistisk kompleksitet bidrager også væsentligt. Moderne forsyningskæder er blevet langt mere indviklede. Behovet for specialiserede komponenter og mere sofistikerede leveringsmetoder kan hurtigt modvirke de potentielle besparelser, som ny teknologi ellers bringer. Desuden kan integrationen af ny teknologi i eksisterende, ældre systemer være både dyrt og ekstremt tidskrævende.
Systemiske faktorer som mangel på kvalificeret arbejdskraft og stigende råvarepriser kan yderligere forværre situationen. Når nye teknologier kræver helt nye kompetencer, opstår der en nødvendig overgangsperiode, hvor omkostningerne stiger markant på grund af omfattende uddannelse og øgede fejlmarginer i starten. Samlet set kan de administrative og systemiske byrder nemt overstige de økonomiske gevinster, som man ellers ville forvente fra teknologisk innovation.
