For at forstå solsystemets tidlige historie kigger astronomer på specifikke kemiske fingeraftryk i isen på objekter i Kuiperbæltet. En af de vigtigste markører er forholdet mellem forskellige isotoper af hydrogen, især forholdet mellem deuterium og hydrogen (D/H-forholdet). Ved at måle dette forhold kan forskere afgøre, om vandet i islegemerne stammer fra de indre eller ydre dele af den oprindelige protoplanetariske skive.
Udover hydrogen spiller isotoper af nitrogen og kulstof en afgørende rolle. Forholdet mellem de forskellige kulstofisotoper ($^{12}C/^{13}C$) og nitrogenisotoper ($^{14}N/^{15}N$) fungerer som en unik signatur, der afslører de termiske og kemiske forhold, som isen blev dannet under. Disse målinger gør det muligt at kortlægge, hvordan materialet i soltågen blev fordelt, før planeterne blev dannet.
Ved at analysere disse komplekse kemiske mønstre kan videnskabsfolk skabe en nøjagtig model af den skive, som vores solsystem opstod fra. Det giver os viden om, hvordan elementer blev opdelt i de kolde og varme zoner af det tidlige solsystem, hvilket er essentielt for at forstå jordens egen sammensætning og vandets oprindelse.
