Når man bevæger sig ned gennem en ekstrem kløft med en dybde på 7 km, vil man opleve drastiske ændringer i både vejr og udsigt. Den mest mærkbare forskel ligger i det atmosfæriske tryk. Ved kløftens top er lufttrykket lavest, hvilket betyder, at luften er tyndere. Efterhånden som man bevæger sig mod bunden, stiger lufttrykket markant, hvilket kan mærkes fysisk på kroppen.
Temperaturen vil også ændre sig betydeligt. I de fleste klimaer stiger temperaturen, jo dybere man kommer ned i terrænet, da den omgivende klippe absorberer varme. Dette skaber et mikroklima i bunden, som er væsentligt varmere og mere stillestående end de køligere vinde ved kanten.
Det visuelle perspektiv gennemgår en total forvandling. Ved toppen er horisonten vid og åben, men jo længere man kommer ned, desto mere domineres synsfeltet af de massive klippevægge. Lyset ændrer karakter fra direkte sollys ved kanten til et mere diffust og dæmpet lys i bunden, da solens stråler har sværere ved at nå de dybe områder. Fugtighedsniveauet vil ofte stige i bunden, hvilket kan skabe dis eller tåge, der yderligere begrænser sigtbarheden.
