Der findes ikke én enkelt, præcis måleværdi for de tærskelværdier, der udløste den løbske drivhuseffekt på Venus, da det var en kompleks proces. Forskere mener dog, at det var samspillet mellem solens stigende lysstyrke og planetens evne til at binde kulstof, der var afgørende.
Da Venus var tættere på solen end Jorden, blev overfladen gradvist varmere. En kritisk tærskel blev nået, da temperaturen blev så høj, at de oceaner fordampede. Vanddamp er en ekstremt kraftig drivhusgas. Da vandet forsvandt fra overfladen og steg op i atmosfæren, skabte det en feedback-mekanisme, hvor varmen blev fanget i et stadig stigende omfang.
Dette førte til, at atmosfæren blev mættet med CO2, fordi de geologiske processer ikke længere kunne binde kulstoffet i stenarter som det sker på Jorden. Da vandet forsvandt, ophørte den kemiske proces, der normalt fjerner CO2 fra atmosfæren, hvilket efterlod planeten i den ekstremt varme tilstand, vi ser i dag.
