Beskyttelse mod ioniserende stråling i en almindelig bolig afhænger primært af materialernes densitet og tykkelse. For de mest gennemtrængende former for stråling, såsom røntgenstråler eller gammastråling, er tætte materialer med høj atomvægt mest effektive. Bly er det klassiske valg på grund af sin ekstreme densitet, men i en almindelig boligssammenhæng anvendes ofte tungere materialer som beton eller mursten.
Tykkelsen af de eksisterende vægge spiller en afgørende rolle. En massiv betonvæg yder væsentligt bedre beskyttelse end en let gipsvæg eller en trækonstruktion. Jo højere densitet materialet har, desto mere energi absorberes strålingen, før den når ind i opholdsrummet. Ved partikelstråling som alfa- eller betastråling er barriererne mindre kritiske, da de let kan stoppes af et tyndt lag papir eller de øverste hudlag, men for gamma- og røntgenstråling kræves der substantielle barrierer.
Det er vigtigt at bemærke, at afskærmning altid skal betragtes i forhold til strålingskilden og afstanden dertil. Ved bekymringer om stråling i boligen bør man kontakte de relevante myndigheder eller specialister for en konkret vurdering af de lokale forhold.
