Spændingsfeltet mellem gudernes indgriben og Odysseus' frie vilje er centralt for forståelsen af hans karakter. Selvom guder som Athena og Poseidon aktivt påvirker begivenhedernes gang, fritager det ikke Odysseus for hans moralske ansvar. Hans valg er sjældent dikteret direkte af gudernes stemme, men snarere rammesat af deres indgriben. Han står ofte i situationer, hvor han skal vælge mellem forskellige veje inden for de rammer, som skæbnen og guderne har opstillet.
Odysseus udviser ofte stor agtsomhed eller fejlagtige beslutninger, som bærer præg af hans egen stolthed og hybris. Når han eksempelvis vælger at afsløre sit navn over for Polyfemos, er det en handling drevet af hans egen personlige ære og ikke et direkte påbud fra en gud. Hans karaktertræk, såsom hans snilde og hans fejltrin, er konsekvente gennem hele eposset.
Gudernes indgriben fungerer derfor snarere som en katalysator for de prøvelser, han skal igennem, fremfor at fjerne hans handlekraft. Hans moralske ansvar bevares, fordi han stadig skal navigere i de konsekvenser, hans beslutninger medfører. Hans rejse bliver dermed en test af hans karakter, hvor hans evne til at styre sin vilje mod målet er afgørende for hans endelige hjemkomst.
