Arkæologiske fund tyder på, at Stonehenge fungerede som et centralt samlingspunkt for rituelle handlinger knyttet til de astronomiske begivenheder. Ved sommersolhverv og vintersolhverv blev monumentet brugt til at markere solens ekstreme positioner på himlen, hvilket var afgørende for både landbrugsmæssige cyklusser og religiøs forståelse.
De sociale handlinger omfattede store festmåltider og forsamlinger, hvor mennesker fra forskellige områder mødtes. Fund af dyreknogler tyder på, at der blev afholdt ceremonielle måltider med fokus på svin, hvilket indikerer en form for fællesskabsritual. Disse sammenkomster fungerede som sociale bindemidler, der styrkede båndene mellem forskellige stammer og grupper gennem deling af mad og rituel fejring.
Udover de sociale aspekter peger teorier på, at monumentet fungerede som et astronomisk instrument til at forudsige tidens gang. Ved at synkronisere menneskelige aktiviteter med solens og månens bevægelser skabte man en følelse af orden i kosmos. Dette skabte en rytme for livets vigtigste overgange og sikrede, at samfundet handlede i overensstemmelse med de naturlige kræfter i universet.
