At måle indflydelsen fra uformelle netværk og usynlig lobbyisme kræver en kombination af gennemsigtighed og systematiske dataindsamlinger. Da disse processer ofte foregår uden for officielle referater, kan man ikke udelukkende basere sig på traditionel logføring af møder. En praktisk tilgang indebærer implementering af udvidede lobbyregistre, hvor også uformelle konsultationer skal deklareres af både interessenter og beslutningstagere.
For at kontrollere indflydelsen kan man anvende netværksanalyse som et metodisk værktøj. Ved at kortlægge forbindelser mellem beslutningstagere og særinteresser kan man identificere mønstre, hvor bestemte aktører har uforholdsmæssig stor adgang. Dette giver et datamæssigt grundlag for at vurdere, om lighedsprincippet overholdes, eller om visse grupper har en systematisk fordel.
Desuden er styrkelsen af offentlighedsloven og øget adgang til digitale korrespondancer afgørende. Ved at gøre logningsdata og digitale fodspor mere tilgængelige for medier og kontrolinstanser, kan den usynlige lobbyisme bringes frem i lyset. En kombination af digitale sporingsværktøjer og strengere etiske retningslinjer for embedsværket er således de mest effektive midler til at sikre en retfærdig demokratisk proces.
