For at bevare troværdigheden skal institutioner skifte fokus fra at præsentere videnskab som absolutte sandheder til at præsentere det som en løbende proces. Det er afgørende at forklare, at usikkerhed ikke er en fejl ved forskningen, men et iboende vilkår i mødet med nye data.
En effektiv strategi er at være proaktiv og transparent. Når resultater ændrer sig, bør institutionerne forklare præcis hvorfor. Det skyldes typisk nye målemetoder, større datamængder eller ny teknologi. Ved at forklare årsagen til ændringen opfattes videnskaben som selvkorrigerende og pålidelig fremfor ustabil.
Institutioner bør også anvende et sprog, der tydeliggør sandsynligheder fremfor binære sandheder. I stedet for at sige at noget er faktum, kan man tale om den nuværende evidens og de sandsynligheder, som data understøtter. Dette skaber en forventningsafstemning hos offentligheden om, at viden kan revideres.
Endelig er det vigtigt at opbygge tillid i de rolige perioder. Hvis kommunikationen kun finder sted under kriser eller ved store skift, kan det skabe unødig frygt. Ved løbende at uddanne befolkningen i den videnskabelige metode skabes en robusthed, der gør samfundet i stand til at håndtere nødvendige justeringer i anbefalinger.
