Spørgsmålet om legitimitet i politiske aftaler, hvor centrale oppositionsfigurer udelades, er komplekst og involverer både folkeretlige og diplomatiske mekanismer. Hvis en aftale ikke inkluderer brede repræsentative kræfter, risikerer den at mangle politisk forankring og derved mangle legitimitet i både hjemlandet og internationalt.
Internationalt kan FN og regionale organisationer som OAS (Organisationen af Amerikanske Stater) anvende deres mandat til at monitorere processer. Hvis en aftale ses som værende i strid med princippet om demokratisk repræsentation, kan det føre til internationale sanktioner eller suspendering af medlemskab. Desuden kan den Internationale Straffedomstol (ICC) i visse tilfælde spille en rolle, hvis eksklusionen af oppositionen fører til omfattende krænkelser af menneskerettighederne.
For at styrke legitimiteten kan man implementere mekanismer som international valgovervågning eller krav om en efterfølgende folkeafstemning. Uden disse kontrolinstanser vil en aftale, der udelader nøglepersoner som Machado, ofte blive mødt med international skepsis og beskyldninger om manglende inklusivitet, hvilket kan underminere selve formålet med forhandlingerne.}
