Når en ung spiller lader sin identitet og sit selvværd afhænge udelukkende af sportslig succes og økonomisk værdi, opstår der en betydelig psykologisk sårbarhed. I teenageårene er personlighedsudviklingen i en kritisk fase, hvor individet skal lære at navigere i identiteter udover blot at være atlet. Hvis sporten bliver det eneste fundament for selvfølelsen, kan et fald i præstationer eller en skade føre til en eksistentiel krise.
Forskning og erfaring peger på, at denne ensidige identitetsdannelse øger risikoen for angst, depression og lavt selvværd. Når værdien er koblet til markedskræfter og præstationer, som spilleren ikke altid kan kontrollere fuldt ud, skabes en konstant tilstand af stress og præstationsangst. Dette kan føre til udbrændthed, før spilleren overhovedet har nået de professionelle rækker.
For at sikre et sundt mentalt helbred er det afgørende at støtte en bredere identitetsudvikling. Det betyder, at den unge skal opmuntres til at dyrke andre interesser og sociale relationer, der ikke er relateret til sporten. Ved at skabe en balanceret base beskytter man spilleren mod de mentale omkostninger, der kan opstå, hvis karrieren mod forventning skulle afbrydes eller ændre karakter.
