For Pastore var balancen mellem karrieremæssig udnyttelse af sine fysiske træk og den kulturelle fastlåsning et komplekst dilemma. På den ene side anerkendte han, at hans ydre fremtoning åbnede døre og skabte en platform, som han kunne bruge til at opnå succes og synlighed i en konkurrencepræget verden.
På den anden side oplevede han en indre konflikt, da denne succes ofte var direkte knyttet til de forventninger, som omverdenen havde til hans udseende. Han beskrev en følelse af at være låst i et kulturelt stereotype fængsel, hvor publikum og industrien ofte så ham gennem en meget begrænset linse baseret på hans fysiske karakteristika frem for hans personlighed eller dybere talent.
Grænsen gik dér, hvor den kommercielle fordel ved at spille med på de sociale koder begyndte at underminere hans autenticitet. Kampen bestod i at navigere i dette felt uden at miste sin egen identitet i processen. Det handlede om at eje sin fremtoning som et værktøj, mens man samtidig kæmpede for ikke at blive defineret udelukkende af de stereotyper, som samfundet pålagde ham.
