Den finansielle infrastruktur har ændret sig fundamentalt siden børskrakket i 1929. Hvor datidens marked var præget af begrænset information, manuelle processer og manglende regulering, er det moderne system kendetegnet ved digitalisering, høj hastighed og omfattende overvågning. Vi har i dag mere gennemsigtighed gennem digitale registre og stærkere kapitalkrav, hvilket mindsker risikoen for de systemiske kollaps, man så i 1930'erne.
Men digitaliseringen har også introduceret nye typer sårbarheder. Den største risiko i dagens markeder er knyttet til algoritmisk handel og højfrekvenshandel (HFT). Da algoritmer kan udføre tusindvis af handler på brøkdele af et sekund, kan de skabe en dominoeffekt. Dette fænomen kaldes ofte et flash crash, hvor automatiserede salgsordrer udløser hinanden i en ekstremt hurtig kædereaktion, hvilket kan føre til pludselige og voldsomme prisfald.
Dertil kommer den cyberrisiko, der følger med et fuldt digitaliseret system. Et hackerangreb mod en central clearing-instans eller en stor bank kan i teorien lamme hele markedet. Selvom vi er bedre rustet mod historiske fejl, kræver de moderne teknologier konstant årvågenhed over for tekniske fejl og komplekse algoritmiske interaktioner.
