Hvordan påvirker de kraftige plasmastråler fra det supermassive sorte hul stjernedannelsen i de omkringliggende støvbaner?
Effekten af plasmastråler fra et supermassivt sort hul på stjernedannelse er en kompleks balancegang mellem destruktion og skabelse. På den ene side fungerer disse ekstremt energirige stråler ofte som en barriere. Når strålerne rammer de tætte gas- og støvskyer i de omkringliggende skiver, kan de opvarme materialet så kraftigt, at det forhindrer tyngdekraften i at trække materialet sammen til nye stjerner. Denne proces kaldes ofte feedback, hvor det sorte hul i praksis blæser byggematerialerne væk og begrænser væksten af galaksen.
p>På den anden side kan strålerne faktisk fremme stjernedannelse under de rette omstændigheder. Når plasmastrålen rammer en sky med en vis densitet, kan trykket fra chokbølgen presse gassen sammen lokalt. Dette øgede tryk kan tvinge gasskyen over den kritiske grænse for kollaps, hvilket igangsætter dannelsen af nye stjerner. Det betyder, at det sorte hul både kan fungere som en galaktisk regulator, der stopper stjernedannelse, og som en katalysator, der starter den, afhængigt af hvor tæt man befinder sig på strålerne.
