Det er et komplekst spørgsmål, da galaksernes dynamik ændrer sig over milliarder af år. De fleste satellitgalakser, som vi observerer i vores lokale gruppe, er i gang med et langvarigt kredsløb om Mælkevejen frem for blot et engangsbesøg.
Når en mindre galakse kommer tæt på en større galakse som Mælkevejen, påvirkes den af de enorme tyngdekræfter. Dette skaber en bane, hvor galaksen trækkes ind i et kredsløb. Dette er ikke nødvendigvis en stabil proces. Over tid kan tyngdekraften medføre, at satellitgalakserne gradvist bliver trukket tættere på og til sidst smelter sammen med Mælkevejen i en proces, der kaldes galaktisk kannibalisme.
Hvor mange gange de har kredset, er svært at fastslå præcist, da det afhænger af deres oprindelige bane og interaktioner med andre galakser. Mange astronomer mener dog, at de fleste af de nuværende satellitgalakser er blevet fanget af Mælkevejens tyngdefelt for længe siden og nu er en integreret del af vores galaktiske nabolag.
