Ja, der findes en biologisk grænse for ændringer i flagermusenes kald. Flagermus bruger ekkolokalisering til at navigere og finde føde, hvilket kræver ekstrem præcision. Deres kald er evolutionært optimeret til at sende og modtage signaler, der er præcise nok til at afspejle små insekters bevægelser.
Hvis et kald ændrer karakter væsentligt, vil det påvirke deres evne til at tolke ekkoet korrekt. Dette kan føre til fejlbedømmelser af afstand og størrelse på byttedyr. Samtidig bruger mange arter specifikke lydfrekvenser til social kommunikation. En for stor ændring her kan betyde, at de ikke længere kan genkende artsfæller eller finde deres koloni.
Deres evne til at kommunikere og jage er tæt knyttet til deres specifikke biologiske hardware, herunder deres stemmeorganer og hjernens evne til at behandle lyd. En permanent svækkelse af disse funktioner vil påvirke deres overlevelseschancer markant. Derfor er deres kald meget specialiserede og stabile inden for artens genetiske rammer.
