Det, der gjorde de nordkoreanske anlæg så lette at identificere via satellit, var primært deres brug af meget standardiserede og karakteristiske byggeteknikker. Ingeniørerne benyttede ofte en specifik form for modulært betonbyggeri og geometriske landskabsformationer, som er atypiske for andre typer civil infrastruktur.
Når man analyserer satellitbilleder, kigger man efter mønstre i overfladen og de geometriske former. Nordkoreanske anlæg følger ofte et meget stringent og repetitivt designmønster, som skaber tydelige skyggemønstre og teksturer. Disse visuelle markører skiller sig markant ud fra naturlige terræner eller almindelig bebyggelse i andre lande.
Desuden er måden, hvorpå de anlægger vejforbindelser og fundamenter på, ofte præget af en meget stiv og direkte struktur. Denne mangel på variation i designet gør det muligt for analytikere at genkende infrastrukturen med stor sikkerhed, selv på billeder med lav opløsning. Det er altså kombinationen af de geometriske former og den systematiske anvendelse af betonkonstruktioner, der gør anlæggene så tydelige.
