Når rumfartøjer rejser mod Mars, skal de passere gennem Van Allen-bælterne, som er områder med høj koncentration af ladede partikler fanget af Jordens magnetfelt. Den største udfordring er den ioniserende stråling, der kan forårsage både biologiske skader på astronauter og kritiske fejl i satellitters elektronik, såsom bit-flips eller hardwarenedbrud.
For at beskytte astronauter anvendes ofte materialer med høj brintkoncentration, såsom polyethylen, da brint er særligt effektivt til at bremse tunge partikler uden at skabe farlig sekundær stråling. Ved ophold i rummet kan man også udnytte vandlag eller specifikke skjolde omkring besætningsmodulet som en ekstra barriere.
For satellitter og rumfartøjer fokuserer man på radikal fejltolerant elektronik. Dette indebærer brug af strålingshærdet hardware og redundante systemer, hvor flere computere udfører de samme beregninger for at sikre, at en enkelt strålingspartikel ikke ændrer dataene. Optimale baner og hurtige passager gennem de mest intense områder er også en vigtig teknisk strategi for at minimere den samlede strålingsdosis under rejsen.
