I et kapitalistisk system er den primære drivkraft ofte at maksimere overskuddet ved at minimere omkostningerne. Dette indebærer i mange tilfælde at betale arbejderne lavere lønninger, hvilket direkte øger virksomhedens profit.
Karl Marx analyserede dette fænomen og argumenterede for, at kapitalismen fremmedgør arbejderne ved at tvinge dem til at udføre opgaver dikteret af kapitalens behov i stedet for deres egen kreativitet eller dømmekraft. Han hævdede desuden, at arbejdere tjener mindre end deres retmæssige andel af den værdi, de producerer, fordi arbejde er kilden til økonomisk værdi.
Derudover kan arbejdere vælge at bytte et højere indtjeningspotentiale ud med indkomstsikkerhed, hvilket resulterer i faste løninger og lønninger. Siden 1979 er den mediane mandeløn i USA faldet med 1,4 procent for hvide arbejdere og mellem 8 og 9 procent for andre grupper.
