Den primære årsag til, at vi ikke kan observere de nyfødte stjerner i Arp 220 gennem synligt lys, er den ekstreme tæthed af interstellart støv. Arp 220 er en berømt kolliderende galakse, hvor selve kollisionen har udløst en voldsom stjernedannelse. Dette skaber enorme skyer af gas og fint støv, som ligger mellem os og de nye stjerner.
Når lyset fra de unge stjerner forsøger at bevæge sig gennem disse støvskyer, bliver det spredt og absorberet. Partiklerne i støvet er præcis store nok til at blokere for de kortere bølgelængder, som udgør det synlige lys. Dette fænomen kaldes for ekstinktion. Det betyder, at det lys, vores øjne eller optiske teleskoper opfanger, er blevet blokeret af de mørke støvskyer.
For at se igennem dette tætte lag er vi nødt til at bruge infrarød stråling. Infrarøde bølgelængder er længere end synligt lys, hvilket gør det muligt for strålingen at passere udenom de små støvpartikler uden at blive spredt. Ved at bruge infrarøde teleskoper kan astronomer derfor kigge direkte ind i galaksens kerne og se de stjerner, som ellers er helt skjult for os i det synlige spektrum.
