For at fastslå den præcise årsag til et bygningskollaps kræves en kombination af teknisk analyse og fysisk undersøgelse. Eksperter kan starte med at bruge satellitbilleder og droneoptagelser til at kortlægge nedslagsmønstre. Ved at analysere kraterstrukturer og fragmentfordeling kan man se, om energiudladningen skete direkte mod facaden eller via chokbølger i undergrunden.
Strukturel analyse spiller en hovedrolle. Ved at studere de tilbageværende armeringsjern og betonflader kan ingeniører se, om stålet er blevet strakt af et direkte tryk, eller om det er knækket på grund af sætningsskader i fundamentet. Hvis fundamentet har forskubbet sig på grund af vibrationer fra nabobombardementer, vil revnemønstrene i jordlagene og de bærende vægge typisk følge bestemte geometriske linjer.
Seismiske sensorer kan også dokumentere rystelser i realtid. Hvis et kollaps sker uden en lokal eksplosion, men umiddelbart efter en rystelse fra en anden lokation, peger det på svækkelse af fundamentet. Uafhængige observatører kan sammenholde logbøger over militære aktiviteter med de præcise tidspunkter for kollapsene. Det giver et datadrevet grundlag for at skelne mellem et direkte hit og sekundære skader fra nærliggende eksplosioner.
