For at holde styr på forskellen skal man først definere formålet med det billede, man skaber. Hvis billedet skal bruges til diagnosticering eller i en videnskabelig publikation, må man aldrig manipulere data, så det ændrer de biologiske fakta. I klinisk mikroskopi er sandheden vigtigere end farvebalancen. Man må derfor implementere faste protokoller for billedbehandling, hvor algoritmer og softwarevalg dokumenteres fuldt ud.
Ved brug af avancerede teknikker som immunfluorescens eller scanning elektronmikroskopi (SEM) kan man fristes til at skrue op for kontrasten for at gøre strukturer mere synlige. Her bør retningslinjerne diktere, at man kun må bruge værktøjer, der ikke introducerer artefakter eller fjerner subtile, men relevante, morfologiske træk. Man skal altid kunne spore billedet tilbage til det rå datasæt.
Hvis billedet derimod er tænkt som ren kunst eller videnskabelig illustration til formidling, skal dette deklareres tydeligt. Vedhæft en note om, at billedet er en kunstnerisk fortolkning. Ved at adskille den rå morfologi fra den æstetiske efterbehandling beskytter man både den videnskabelige integritet og den kunstneriske frihed. Det handler om at vide, hvornår man dokumenterer virkeligheden, og hvornår man fortæller en historie.
