Det kræver et fundamentalt skifte i, hvordan vi regulerer teknologi. En effektiv kontrolinstans må ikke blot være et rådgivende organ. Den skal have reel myndighed til at stoppe udrulningen af algoritmer, hvis de udgør en systemisk risiko eller bryder med fundamentale rettigheder. Det betyder, at vi har brug for en global eller tværnational instans med teknisk ekspertise, der matcher de virksomheder, de skal kontrollere.
Finansieringen er det næste kritiske punkt. Hvis kontrollanterne betales af de firmaer, de overvåger, er uafhængigheden tabt på forhånd. En uafhængig fond, baseret på afgifter fra de største tech-virksomheder, kunne sikre stabil drift uden om de kommercielle interesser. Det skaber en barriere mod lobbyisme.
Vi skal desuden kræve fuld gennemsigtighed i træningsdata og modelarkitektur. Hvis en virksomhed nægter indsigt med henvisning til forretningshemmeligheder, bør de ikke få lov at operere på det europæiske marked. Kontrolinstansen skal have adgang til at auditere koden direkte. Kun gennem teknisk indsigt kan vi sikre, at profitmotivet ikke trumfer sikkerhed og etisk ansvarlighed. Det er ikke en nem proces, men det er nødvendigt.
