Det ukrainske postvæsen, Ukrposhta, har måttet genopfinde deres logistik for at overleve i en krigszone. Når veje bliver bombet, og elnettet svigter, kan man ikke længere stole på de sædvanlige metoder. Derfor benytter de en kombination af ekstrem fleksibilitet og lokalt kendskab.
For at sikre medicin og pensioner i de mest afsidesliggende egne, benytter de mobile enheder og mindre køretøjer, der lettere kan navigere udenom ødelagt infrastruktur. Postbudene fungerer ofte som livslinjer; de kører på traktor eller motorcykel, når de store lastbiler ikke kan komme frem. Det handler om at tænke hurtigt, når en vej pludselig er spærret af et krater.
Digitaliseringen spiller også en stor rolle. Ved at bruge mobile betalingsløsninger og apps kan mange borgere modtage deres penge digitalt, hvilket mindsker behovet for fysisk transport af kontanter. Hvor det er umuligt at sende penge elektronisk, rykker posten ud med fysiske udbetalinger, selv når strømmen er gået. De medbringer batteridrevne enheder til at registrere transaktioner. Det er en beskidt og hård proces, men det virker. Det handler ikke om højteknologisk perfektion, men om at få de nødvendige ting frem, uanset omstændighederne.
