Forskningen bevæger sig i flere retninger for at løse problemet med de mest problematiske materialer. Inden for batteriteknologi er den mest direkte løsning at ændre sammensætningen af katoden. Ved at gå over til LFP-teknologi (Lithium Iron Phosphate) fjerner man kobolt fuldstændigt. LFP er billigere og mere stabilt, selvom energitætheden er lavere end i de nuværende NMC-batterier (Nikkel-Mangan-Kobolt).
En anden lovende vej er natrium-ion-batterier (Na-ion). Her erstattes litium med natrium, som findes i enorme mængder i almindeligt salt. Det kræver nye elektrolytter og anode-materialer, men for stationær energilagring og billige elcykler kunne det ændre alt. Det er en mere sikker og billig teknologi, da råstofferne er nemt tilgængelige overalt.
Vi ser også på genanvendelse som en strategisk nødvendighed. Ved at optimere 'closed-loop' systemer kan vi udvinde litium og kobolt fra udtjente batterier med høj præcision. Hydro-metallurgiske processer vinder frem her, fordi de bruger kemiske væsker frem for ekstrem varme til at adskille metallerne. Samlet set handler strategien om at skifte materiale, ændre kemien eller genbruge det, vi allerede har trukket op af jorden.
