Når en flagermusart, der er specialiseret i at jage ét bestemt skadedyr, reduceres i antal på grund af tab af levesteder, opstår der en ubalance i det naturlige økosystem på markerne. Dette fænomen kaldes et tab af økosystemtjenester. Fordi denne specifikke flagermus fungerer som et naturligt prædationsværktøj, vil det faldende antal flagermus føre til en direkte stigning i populationen af det pågældende skadedyr.
For landbruget betyder det, at landmanden mister en kostgemma ressource, som tidligere holdt skadedyrene nede på et økonomisk acceptabelt niveau. Den øgede forekomst af skadedyr kan resultere i betydelige afgrødetab, da planterne bliver angrebet i et højere tempo. Dette påvirker direkte den samlede høstvolumen og dermed landbrugets samlede effektivitet.
Derudover kan de økonomiske omkostninger stige markant. Landmanden vil ofte blive nødt til at øge brugen af kemiske bekæmpelsesmidler for at kompensere for den manglende naturlige kontrol. Dette medfører ekstra udgifter til indkøb og sprøjtning, hvilket mindsker det økonomiske afkast. Dermed skaber habitattab for specialiserede flagermus en dominoeffekt, der rammer både produktiviteten og bundlinjen i landbrugsproduktionen.
